top of page

Excellent Golf Rejser × 360 Sundhed: Golf, bevægelse og fællesskab

5. september 2026

Excellent Golf Rejser har fået en ny fast samarbejdspartner. Sammen med Ole Wessung og 360 Sundhed sætter vi fokus på noget af det, der gør golf til meget mere end en sport: bevægelsen, fællesskabet og glæden ved at kunne blive ved med at spille. Der findes et berømt citat, som ofte tilskrives Winston Churchill: “Golf er den perfekte måde at ødelægge en dejlig gåtur på.” Som Ole selv siger, kan han som middelmådig golfspiller, der ikke altid får trænet nok, af og til godt forstå tanken. Men ser man bort fra de skæve drives, de korte putts, der nægter at falde, og boldene, der på mystisk vis forsvinder, er der måske noget helt andet på spil. For golf kan også være den perfekte gåtur.

Søren Kierkegaard var næppe golfspiller, men hans fascination af gåturen passer næsten perfekt til sporten. Han skrev blandt andet om, hvordan han gik sig til sit daglige velbefindende og sine bedste tanker – en filosofi, der ikke ligger langt fra den måde, Ole ser golf på. En golfrunde betyder flere timers bevægelse i det fri, samtidig med at man er optaget af noget, man synes er sjovt. Og måske endnu vigtigere: Man gør det ofte sammen med andre.

Noget af det særlige ved golf er netop, at sporten kan samle mennesker på tværs af alder og niveau. Handicapsystemet gør det muligt for vidt forskellige golfspillere at konkurrere og spille sammen. Generationer kan mødes på samme fairway, og mennesker, der aldrig tidligere har mødt hinanden, kan ende med at bruge fire timer sammen. Ole sammenligner det med et af barndommens simpleste spørgsmål: “Kan du lege?” Står man alene på første tee og møder en anden golfspiller i samme situation, kræver det ikke meget mere end det. Golfen giver noget at samles om fra første slag.

For Ole er en golfrunde derfor en kombination af tre ting, som er svære at slå: bevægelse, leg og fællesskab. Det perspektiv hænger tæt sammen med hans professionelle arbejde. Gennem mere end 40 år har han som blandt andet kiropraktor, foredragsholder, coach og motivator arbejdet med sundhed og rådgivet og undervist tusindvis af mennesker. Hans grundlæggende råd har været enkelt: “Rør dig så meget og så længe som muligt – og sørg for, at det er noget, du synes er sjovt. Meget gerne i fællesskab med andre.”

Det er netop kombinationen af golf, bevægelse, oplevelser og fællesskab, der gør 360 Sundhed til en naturlig samarbejdspartner for Excellent Golf Rejser. For en golfrejse handler ikke kun om antallet af greenfees eller scoren på kortet. Det handler også om dagene på banen, menneskerne man deler dem med og muligheden for at opleve nye steder med golfen som fælles omdrejningspunkt. Med samarbejdet glæder vi os til fremover at bringe Oles mange års erfaring med sundhed og bevægelse tættere på Excellent Golfs univers.

Vi ses – om ikke andet på hul 19.

Kontakt os

Excellent Golf  /Jan Hansen

Tel.: +45 5385 0715

E-mail: info@excellentgolf.dk

VAT no. DK 36038233

Sanskevej 3, 2960 Rungsted Kyst, DK.

© 2025 Excellent Golf.Created in collaboration withExcellent Management Consulting.

Thanks for submitting!

bottom of page